Strøm ombord er ikke bare “noget med et batteri”. Det er forudsætningen for sikker navigation, pålidelig motordrift, kolde varer i køleboksen og ro i maven, når ankret først er sat. Og netop derfor giver det mening at kende forskellen på AGM, Gel og LiFePO4, før man vælger batteribank til båden.
De tre batterityper kan alle levere 12 V (eller 24 V i seriekobling), men de gør det på vidt forskellige måder. Forskellene handler om kemi, ladeprofil, vægt, reelt brugbart energiindhold og hvor længe batteriet holder, når det bliver cyklet igen og igen.
Hvorfor batterikemi betyder noget i en båd
På land kan et batteri ofte “slippe afsted” med upræcis opladning og milde temperaturer. Ombord er virkeligheden mere krævende: vibrationer, salt, fugt, høje ladekilder (motor/landstrøm/sol) og perioder med dyb afladning.
Et godt valg handler derfor ikke kun om kapacitet i Ah, men om hvor meget af kapaciteten du faktisk kan bruge uden at forkorte levetiden markant, og om dit eksisterende ladeudstyr kan arbejde korrekt med batteriet.
Bly-syre i to varianter: AGM og Gel
AGM og Gel er begge bly-syre-batterier (VRLA, ventilstyrede og lukkede). De deler samme grundlæggende reaktion: bly og blydioxid reagerer med svovlsyre og danner blysulfat under afladning, og processen går “tilbage” under opladning.
Det afgørende er, hvordan elektrolytten holdes på plads.
I en AGM er syren absorberet i glasfibermåtter, mens en Gel bruger en silica-gelé, der gør elektrolytten mere “fast”. Det påvirker, hvordan batteriet håndterer vibrationer, dyb afladning og opladning.
AGM: Robust og udbredt, men følsom for dybe cyklusser
AGM er populært, fordi det er relativt prisvenligt, lækagesikkert og kan levere høj strøm. Det gør AGM velegnet i mange installationer, både til start og som mindre forbrugsbatteri, afhængigt af konstruktion.
Til maritimt forbrug ser man typisk, at AGM trives bedst, når det ikke aflades for dybt i hverdagen. Mange bådejere forsøger at holde daglig afladning omkring halvdelen af kapaciteten for at få fornuftig levetid.
AGM kan også være et godt match, når der er krav om stabil montering og modstand mod rystelser, og når man ønsker en “klassisk” batteritype, som de fleste ladere og generatorregulatorer kan indstilles til.
Et vigtigt praktisk punkt: Overopladning giver varme og gasudvikling. Batteriet er lukket, men ved fejl i ladeudstyr kan trykventiler åbne, og så mister batteriet vand, som ikke kan efterfyldes. Det ses ofte som gradvist faldende kapacitet.
Gel: Stabilt ved dyb afladning, men kræver disciplin i opladning
Gel-batterier forbindes ofte med bedre dybdecyklusegenskaber end AGM. Den immobiliserede gel mindsker risikoen for stratifikation (at syren “lagdeler”), som ellers kan give ujævn belastning af pladerne.
Til gengæld er Gel typisk mere følsomt over for for høj ladespænding. Hvis man presser Gel for hårdt, kan der opstå små hulrum i geléen, og så falder ydeevnen. Derfor er korrekt ladeprofil ikke en detalje, men selve forudsætningen for at få glæde af batteriet.
Gel ses ofte i både, der har rolige, lange forbrugsperioder og hvor man prioriterer stabil drift frem for hurtig genopladning. Har du korte motorsejladser og højt forbrug, kan Gel føles “langsommere” at fylde op igen, fordi man bør lade mere skånsomt.
LiFePO4: Litium-jernfosfat med høj brugbar kapacitet
LiFePO4 er en anden batterikemi end bly-syre. Her flytter litium-ioner sig mellem katode (jernfosfat) og anode (typisk grafit). Der er ingen svovlsyre, og der dannes ikke gas på samme måde under normal drift.
For maritim brug er der tre ting, der typisk får mange til at kigge mod LiFePO4:
- Høj brugbar kapacitet: Det er normalt at bruge 80 procent af kapaciteten i daglig drift uden at “straffe” batteriet på samme måde som bly-syre.
- Meget flad spændingskurve: Spændingen holder sig stabil længe, hvilket er rart for elektronik, invertere og kølekompressorer.
- Lang cykluslevetid: Ved korrekt opsætning kan LiFePO4 levere mange tusinde cyklusser.
LiFePO4 kræver dog næsten altid et BMS (Battery Management System). BMS beskytter cellerne mod overstrøm, over- og underspænding samt temperaturproblemer. Uden BMS er risikoen for skader på cellerne for høj til maritim drift.
Der er også en kulde-ting, som mange overser: LiFePO4 bør ikke oplades under 0 °C, medmindre batteriet har indbygget temperaturbeskyttelse eller varme. Afladning i kulde går ofte fint, men opladning kræver omtanke.
Startbatteri eller forbrugsbank: Det er to forskellige opgaver
Mange elektriske problemer ombord starter med et enkelt designvalg: Man forventer, at én batteritype kan gøre alt. I praksis giver det ofte bedre driftssikkerhed at skelne mellem motorstart og forbrug.
Et startbatteri skal levere høj strøm i kort tid. Et forbrugsbatteri skal levere moderat strøm i lang tid og tåle gentagne afladninger.
Når man kigger på typiske tegn på, at batteribanken ikke passer til brugsmønstret, går de ofte igen:
- Langsom motorstart efter en nat for anker
- Lys, der “synker” i spænding, når en pumpe starter
- Køleboks, der slår fra tidligere end forventet
- Batterialarm ved belastning, selv om “der burde være strøm nok”
Opladning i praksis: Lader, generator, sol og regulator
Uanset batteritype er opladningen det sted, hvor levetid bliver vundet eller tabt. Bly-syre elsker at blive ladet helt op regelmæssigt. Kører man dem kronisk på lav ladegrad, kommer sulfatering snigende og stjæler kapacitet.
LiFePO4 er mere tolerant over for delvis opladning, men stiller krav til, at ladekilderne ikke bruger “equalize” eller for høje spændinger beregnet til bly-syre. Mange moderne ladere kan konfigureres, men det skal gøres aktivt.
En typisk marine installation kan også have behov for overvågning. Her er en temperatur- eller udstødningstemperaturalarm (kendt fra bl.a. VETUS-sortimentet) kan være en enkel måde at opdage problemer tidligt, før de udvikler sig.
Sikkerhed, gas og placering ombord
AGM og Gel indeholder syre. De er lukkede, men ved fejlopladning kan der frigives gas, og det stiller krav til placering og generel ventilation i batterirummet, især tæt på gnistkilder.
LiFePO4 indeholder ikke syre, og kemien er kendt som stabil sammenlignet med andre litiumtyper. Det betyder ikke, at man kan springe sikkerheden over. Kabler skal stadig sikres korrekt, og kortslutningsstrømme kan være voldsomme, fordi den indre modstand ofte er lav.
Salt og fugt er fællesnævneren for alle tre: terminaler, polsko og samlinger skal beskyttes, og en fast, vibrationssikker montering er ikke til forhandling.
Hurtig sammenligning: Hvad får du typisk med de tre typer?
Der findes store forskelle mellem producenter og serier, men tabellen nedenfor giver et realistisk overblik over, hvordan AGM, Gel og LiFePO4 ofte adskiller sig i en båd.
| Parameter (typisk maritimt brug) | AGM (bly-syre, VRLA) | Gel (bly-syre, VRLA) | LiFePO4 (litium-jernfosfat) |
|---|---|---|---|
| Anbefalet daglig afladning | ca. op til 50% | ca. 50% (nogle klarer mere) | ofte 80% (nogle op til 100%) |
| Cykluslevetid (groft niveau) | hundreder | flere hundreder | tusindvis |
| Spænding under afladning | falder løbende | falder løbende | meget stabil, falder sent |
| Opladningshastighed (tolerance) | middel | lav til middel | høj (afhænger af BMS) |
| Vægt pr. brugbar kWh | høj | høj | lav |
| Følsomhed over for forkert laderprofil | middel | høj | høj (kræver korrekt setup) |
| Særligt fokuspunkt | fuld opladning jævnligt | undgå for høj spænding | BMS, kulde-opladning, sikringer |
Økonomi: Indkøbspris kontra drift over år
Det er fristende at sammenligne batterier på pris pr. Ah. På en båd er det sjældent den bedste målestok, fordi du ikke bruger hele Ah-tallet på samme måde for alle kemier.
Et bly-syre-batteri, der sjældent bør gå meget under 50% ladegrad, giver i praksis mindre “daglig energi” end et LiFePO4 med samme mærkekapacitet. Samtidig kan LiFePO4 ofte holde længere ved hyppig cykling.
Omvendt er indstigningen billigere med AGM eller Gel, og det kan være helt rigtigt til:
- mindre både med lavt forbrug
- både med enkel ladeinfrastruktur
- ejere, der sejler få weekender og lader konsekvent på landstrøm
Hvis du derimod lever for anker, har køl, autopilot, instrumenter og måske inverter, kan totaløkonomien tippe i retning af LiFePO4, fordi du får mere brugbar energi pr. kilo og pr. cyklus.
En kort tjekliste før du vælger batteritype
Når man vil vælge rigtigt første gang, hjælper det at gå metodisk til værks. Start med dit forbrug og din opladning, og vælg batteri bagefter.
- Forbrugsmønster: Ligger dit forbrug mest i korte peaks (pumper, spil) eller lange driftstider (køl, instrumenter)?
- Ladekilder: Har du kun generator, eller også sol, landstrøm og DC-DC?
- Plads og vægt: Er batterirummet kritisk for trim og last?
- Temperatur: Bliver båden brugt om vinteren, og kan batteriet stå under 0 °C?
- Kompleksitet: Er du indstillet på BMS, konfiguration og eventuelle opgraderinger af lader/regulator?
Hvad giver mest tryghed ved køb og installation?
Tryghed handler både om produktkvalitet og om at det er let at få de rigtige dele med hjem første gang: korrekte kabeldimensioner, sikringer, polsko, laderindstillinger og eventuelle målere.
En dansk webshop med maritimt fokus gør det typisk nemmere at vælge rigtigt, fordi sortimentet er kurateret til bådbrug, og fordi vilkår som prisgaranti, returret og reklamationsret giver ro ved større investeringer. Hos MaritimtUdstyr.dk ser man netop den tilgang, hvor der er samlet udstyr til både installation, vedligehold og overvågning, og hvor anerkendte marineleverandører indgår som naturlig del af sortimentet.
Hvis du allerede ved, at du skal ændre batterikemi (fx fra AGM til LiFePO4), giver det god mening samtidig at gennemgå ladeudstyr og beskyttelse. Det er ofte her, den stabile drift bliver skabt, uanset om du sejler korte sommerture eller lange stræk med højt døgnforbrug.