Når man leder efter den bedste batterilader til båd, ender man hurtigt i et valg mellem to meget forskellige batterityper: klassisk bly/AGM og moderne LiFePO4. De kan begge hedde “12 V”, og de kan begge drive lys, instrumenter og køleboks, men de trives ikke med samme ladeprofil. Den rigtige lader handler derfor ikke kun om pris og ampere, men om at give batteriet den ladekurve, det er bygget til, så du får driftssikkerhed, hurtig opladning og lang levetid.
Hos MaritimtUdstyr.dk møder vi ofte spørgsmålet: “Kan jeg ikke bare bruge den lader, jeg allerede har?” Nogle gange ja, men der er faldgruber, især når man skifter til LiFePO4 i forbrugsbanken.
Hvilket batteri har du ombord, og hvad skal det lave?
I mange både er der mindst to “roller” i elsystemet: et startbatteri og et forbrugsbatteri. Startbatteriet skal kunne levere en stor strøm i kort tid. Forbrugsbatteriet skal levere mindre strøm i mange timer.
AGM (en lukket blytype) er stadig udbredt som startbatteri og i mindre forbrugsinstallationer. LiFePO4 ses ofte som forbrugsbank i både, der ligger for svaj, har meget elektronik eller vil kunne køre køl, ankerlys og inverter uden at være nervøs for dyb afladning.
Det afgørende er, at laderen passer til batterikemien, og at den kan levere en passende strøm til din bankstørrelse og dit brugsmønster.
Ladeprofiler i praksis: derfor føles “12 V” ikke ens
AGM-ladere arbejder typisk i tre trin: Bulk, Absorption og Float. Det giver mening for blykemien, som gerne vil “fyldes helt op” og derefter vedligeholdes.
LiFePO4 oplades normalt efter en mere enkel CC/CV-profil (konstant strøm, derefter konstant spænding) og har sjældent godt af at stå på kontinuerlig vedligeholdelsesladning. Mange LiFePO4-batterier har en BMS (Battery Management System), der beskytter cellerne mod over- og undervolt, og som kan afbryde opladning ved fx lav temperatur.
Nedenfor er typiske pejlemærker for et 12 V-system. Producentens data for dit konkrete batteri og din lader har altid førsteprioritet.
| Emne | Bly/AGM (typisk bådlader) | LiFePO4 (typisk bådlader) |
|---|---|---|
| Ladeforløb | Bulk → Absorption → Float | CC → CV, ofte uden lang float |
| Absorptionsspænding | ca. 14,4 til 14,8 V | ca. 14,2 til 14,6 V |
| Float/vedligehold | ca. 13,2 til 13,8 V | ingen eller meget lav vedligehold |
| “Topladning” | længere absorption kan være nødvendig | kort CV-fase, tit hurtigt færdig |
| Temperaturstyring | ofte temperaturkompensation | stop for opladning ved lav temp, ofte via BMS |
En lille detalje med stor effekt er float. På AGM er float en ven. På LiFePO4 kan en lader, der holder batteriet “lige under fuldt” hele tiden, give unødig stress over tid, og i nogle systemer kan det få BMS’en til at afbryde gentagne gange.
Kan man bruge en AGM-lader til LiFePO4?
Det korte svar er, at det kommer an på laderen. Nogle moderne marine-ladere har valgfrie ladeprofiler, hvor du kan skifte mellem bly/AGM og lithium. Andre kan justeres manuelt i spænding og tider. En ældre, fast AGM-profil vil ofte kunne lade LiFePO4 op til et fornuftigt niveau, men den rammer ikke altid optimalt, og den kan blive ved med at “passe” batteriet med float på en måde, som ikke er ønskelig.
Der er også et praktisk scenarie på båd: Når LiFePO4 nærmer sig fuldt, kan BMS’en lukke ned, hvis spænding eller temperaturgrænser nås. En lader, der ikke er glad for pludselige afbrydelser, kan fejlmelde eller starte forfra igen og igen. Det er ikke farligt i sig selv, men det kan give ustabil drift og dårligere opladningslogik.
Efter en afklaring af batteritype giver det god mening at kontrollere disse punkter, før du beslutter dig:
- Ladeprofilvalg: Kan laderen sættes til LiFePO4 eller brugerdefineret profil?
- Float-adfærd: Kan float slås fra, sænkes eller tidsbegrænses?
- Absorptionstid: Kan den kortes ned, så lithium ikke står og “koger” unødigt ved høj spænding?
- Temperaturinput: Kan laderen få batteritemperatur, eller er du afhængig af BMS cut-off?
- BMS-kompatibilitet: Kan laderen håndtere, at batteriet afbryder under opladning?
Hvad kendetegner en god batterilader til båd?
Marine-miljøet er hårdt ved elektronik. Fugt, salt, vibrationer og varme i motorrum er virkeligheden for mange installationer. En bådlader skal derfor være valgt til formålet, ikke bare til “garagebrug”.
Se efter solid indkapsling, fornuftig IP-klassificering, korrosionsbeskyttede tilslutninger og en lader, der er bygget til at stå tændt længe. Mange både har også glæde af en multi-bank lader med flere udgange, så startbatteri og forbrugsbank kan holdes hver for sig, uden at du skal bygge smarte koblinger selv.
Det er tit disse egenskaber, der gør forskellen i daglig brug:
- PFC og stabil drift på landstrøm
- Multi-bank udgange
- Ekstern temperaturføler
- Stille eller temperaturstyret køling
- Tydelig statusvisning eller fjernmonitorering
En god lader føles faktisk “kedelig”. Den gør sit arbejde uden drama, også når båden står i havn i flere uger.
Dimensionering: hvor mange ampere giver mening?
Laderens strømstyrke skal passe til batteribankens kapacitet og til den tid, du realistisk har til opladning. Som tommelfingerregel giver det ofte mening at lade en forbrugsbank med en strøm, der svarer til en fornuftig del af Ah-kapaciteten.
AGM kan typisk godt lide en kontrolleret opladning, hvor absorptionen får tid. LiFePO4 kan ofte tage højere ladestrøm og nå et højt ladeniveau hurtigt, men begrænsningen flytter sig ofte til kabler, sikringer, varme og den samlede installation.
Et eksempel: Har du 200 Ah forbrug, kan en 20 til 40 A landstrømslader være et praktisk niveau i mange både. Har du 400 Ah LiFePO4 og ligger meget for svaj, kan behovet hurtigt pege på mere ladeeffekt, eller på at kombinere flere ladeveje (landstrøm, sol, generator via DC-DC).
Dimensionering bliver ekstra vigtig, når du lader samtidig med, at båden bruger strøm. En køleboks, instrumenter og en inverter kan “spise” en del af laderens output, så batteriet lader langsommere end man tror.
Temperatur, vinter og tryghed
AGM-ladning påvirkes tydeligt af temperatur, og mange ladere bruger temperaturkompensation for at ramme den rigtige spænding ved kulde og varme. Det er en fordel, især i Danmark hvor båden både kan stå koldt i forår og varmt i sommer.
LiFePO4 har en anden udfordring: opladning ved meget lav batteritemperatur bør undgås. Mange LiFePO4-batterier har BMS, der stopper opladning under en grænse, ofte omkring 0 til 5 °C. Det betyder, at du kan opleve “mystiske” perioder, hvor landstrøm er tilsluttet, men batteriet ikke tager imod ladning, hvis batteriet står i en kold bakke eller et uisoleret rum.
Sikkerhed handler også om installation. Korrekt kabeldimensionering, sikringer tæt på batteriet og god ventilation omkring både batteri og lader skaber ro i maven. Det gælder uanset kemi.
Landstrøm, generator og sol: ladeprofilen skal passe alle steder
Mange fokuserer kun på landstrømsladeren, men på en båd har du ofte flere lade-kilder:
Landstrøm er typisk “den pæne” opladning, hvor en smart lader kan køre sin profil roligt og stabilt. Generator og motorlader er mere dynamisk. Solregulatoren er sin egen verden.
Hvis du skifter til LiFePO4 i forbruget, er generatorladning et klassisk punkt, hvor man bør stoppe op. LiFePO4 kan trække høj strøm længe, og det kan belaste en alternator, der ikke er dimensioneret eller beskyttet til det. Mange vælger derfor en DC-DC-lader mellem startbatteri/alternator og LiFePO4-forbrug, så ladestrømmen styres og profilen passer batteriet.
Det giver et elsystem, der opfører sig forudsigeligt, også på lange motorture.
Typiske fejl, der koster ladetid og batterilevetid
De fleste problemer opstår ikke, fordi nogen “har gjort noget farligt”. De opstår, fordi ladeprofil og brug ikke passer sammen.
Her er nogle klassikere, der går igen ombord:
- Lader med fast AGM-profil på LiFePO4, der står på float i uger
- For høj ladestrøm i forhold til kabler og stik, så spændingsfaldet bliver stort
- Ingen temperaturføling på AGM, så vinteropladning bliver halvhjertet
- Alternator direkte på stor LiFePO4-bank uden strømbegrænsning
- Batteribank og lader placeret i et varmt, fugtigt rum uden god ventilation
Små justeringer kan give markant bedre hverdag: kortere ladetid, mere stabil spænding til elektronikken og færre overraskelser.
En enkel tjekrutine før første tur
Start med at læse batteriets anbefalede ladeparametre og se, om din lader kan indstilles til dem, både i spænding og i faseforløb.
Mål derefter spændingen ved batteripolerne under opladning, ikke kun ved laderen. På båd kan et par meter kabel og en samling eller to være nok til, at batteriet reelt får en anden spænding end planlagt.
Hvis du vil købe nyt, giver det tryghed at vælge en marine-lader med tydelige lithium- og AGM-profiler og dokumenterede beskyttelser. MaritimtUdstyr.dk er sat op som en samlet webshop til både sejlads og bådvedligeholdelse, og med fri fragt over 499 kr., levering til hoveddør, 14 dages returret, 2 års reklamationsret og 60 dages prisgaranti er det også nemt at handle udstyr hjem i god tid, før båden skal i vandet.
Når laderen er indstillet korrekt, er det rart at kunne lade uden at tænke mere over det, mens fokus kan blive på det, det hele handler om: at komme trygt afsted og nyde tiden på vandet.
