Solpaneler til båd: Hvor mange watt har du reelt brug for?

Mange bådejere starter samme sted: Man vil gerne være mere selvforsynende med strøm, men den simple jagt på “det rigtige antal watt” bliver hurtigt forvirrende. Et solpanel på 100 W lyder jo fornuftigt, men rækker det til køleboks, autopilot og instrumenter, eller kun til at holde batteriet friskt ved kaj?

Svaret afhænger mindre af panelernes watt-tal og mere af dit reelle forbrug, dine batterier og de forhold, du sejler under.

Watt, ampere og batterier: Hvad er det egentlig, vi regner på?

På en 12 V båd handler solpaneler i praksis om, hvor mange ampere-timer (Ah) du kan fylde i batteriet pr. døgn, og hvor mange Ah du bruger. Watt er stadig relevant, men watt bliver først brugbart, når du kobler det til soltimer og tab i systemet.

En hurtig tommelfingerregel for energi i en 12 V installation er:

Wh (watt-timer) = W (watt) × timer
Ah ≈ Wh / 12 (groft, da spændingen varierer, og der er tab)

Et 100 W panel, der i praksis leverer gennemsnitligt 60 W i nogle timer, kan være nok til meget om sommeren, men falder hurtigt igennem i overskyet vejr, ved skygge fra bom eller ved “forkerte” vinkler.

Start rigtigt: Lav en enkel forbrugsprofil

Før du kigger på panelstørrelse, så skriv dit forbrug ned. Ikke som en perfekt ingeniørberegning, men som et realistisk døgn ombord: hvor længe kører tingene, og hvor ofte?

De mest afgørende strømforbrugere på mange både er køl, plotter/instrumenter, lys, trykvandspumpe, telefonopladning og eventuelt autopilot. En dieselvarmer eller el-toilet kan også flytte regnestykket markant, hvis de bruger meget 12 V under drift.

Når du vurderer forbruget, så tænk også over:

Weekendture i havn eller for anker
Sejlads i dagslys kontra natsejlads
Om du vil kunne klare flere dage uden landstrøm

Her er et sæt typiske forhold, der ofte betyder mere end selve panelernes mærkeeffekt:

Skygge fra rig og kaleche
Panelernes placering og vinkel
Batteritype (bly, AGM, gel, lithium)
Om du bruger MPPT-regulator
Om motoren ofte kører (ladning fra alternator)

Typisk døgnforbrug ombord (eksempel)

Tallene herunder er bevidst “midterfeltet”. Dit udstyr kan ligge både lavere og højere, og især køl og autopilot varierer meget med temperatur og belastning.

Forbruger	Typisk strøm (A)	Timer pr. døgn	Forbrug pr. døgn (Ah)
Plotter + instrumenter	1,5	6	9
VHF (standby)	0,4	12	4,8
LED-lys (salon/lanterner samlet)	1,0	5	5
Køleboks/køleskab (kompressor)	3,0	8	24
Trykvandspumpe	4,0	0,25	1
Telefon/tablet opladning	1,5	2	3
Autopilot (kystnært, moderat sø)	3,5	4	14
Diverse (småting, standby)	0,5	24	12
Samlet			72,8 Ah

Et døgn på ca. 70 Ah er meget normalt for en aktiv dag med køl og lidt autopilot. Sejler du længere stræk med autopilot, eller har du mere elektronik tændt, kan 100 til 150 Ah pr. døgn være helt realistisk.

Læs mere: Vetus Lanterner: Søsikkerhed og Lovkrav til Både

Fra Ah til solpanel-watt: Sådan regner du panelbehovet

Nu kommer den del, hvor watt bliver konkret. Du skal have dækket dit dagsforbrug i Ah med dagens solhøst. I Danmark om sommeren kan du ofte regne med 4 til 6 “gode” soltimer som en praktisk arbejdsmodel, men i virkeligheden er der både tab og variation.

En enkel, brugbar metode:

Find dit døgnforbrug i Ah (fx 70 Ah).
Omsæt til Wh: 70 Ah × 12 V ≈ 840 Wh.
Regn tab ind: laderegulator, kabler, temperatur, panelvinkel, delvis skygge. Brug en faktor 0,65 til 0,8. Mange ender omkring 0,7 som realistisk gennemsnit.
Del med soltimer: Hvis du regner med 5 soltimer og 0,7 i samlet effektivitet:

Panelwatt ≈ 840 Wh / (5 × 0,7) ≈ 240 W.

Det betyder ikke, at du altid skal købe 240 W. Det betyder, at hvis du vil være tæt på selvforsynende på et 70 Ah døgn, så er 200 til 300 W ofte mere realistisk end 100 W.

Og så er der den maritime virkelighed: Skønne sommerdage, men også perioder med dis og skiftende skydække. Det er grunden til, at mange bådejere bliver gladere for “lidt mere panel” end de først troede, de fik brug for.

Tre typiske behov: Hvad giver mening i praksis?

Der findes ikke ét rigtigt svar, men der er nogle mønstre, der går igen. Det kan være en lettelse at vælge ud fra din sejltype, og først derefter finjustere.

Kort ture og vedligehold ved bro: 50 til 120 W kan være nok til at holde batteriet friskt og tage småforbrug.
Weekend for anker med køl og lys: 150 til 250 W rammer ofte et godt niveau, hvis du vil slippe for at starte motoren for strøm.
Længere ophold uden landstrøm: 250 til 500 W giver mere robusthed, især hvis du har autopilot, meget køl eller vil kunne klare grå dage.

Tallene forudsætter, at anlægget er monteret fornuftigt og styret af en god regulator.

Regulatoren betyder mere, end mange tror

Et solpanel uden en ordentlig laderegulator er som at sejle uden ordentligt søkort. Du kan få noget ud af det, men du får sjældent det, du håbede på.

MPPT-regulatorer udnytter panelets spænding bedre end PWM, især ved køligt vejr, delvis skygge og længere kabeltræk. De kan ofte give mærkbart flere Ah i batteriet på en almindelig dansk sommerdag.

Når du dimensionerer regulatoren, så tænk på:

Panelernes samlede effekt og spænding (seriekobling/parallell)
Batteritype og korrekt ladeprofil
Plads til udvidelse senere

Hos en maritim forhandler som MaritimtUdstyr.dk vil du typisk kunne finde både paneler, regulatorer og de små dele, der gør forskellen i en bådinstallation, fra kabler og gennemføringer til sikringer og stik, så du slipper for halve løsninger.

Montering ombord: Skygge, varme og mekanik

På en båd er solpaneler sjældent i perfekte laboratorieforhold. Bom, stag, radar, sprayhood og mennesker i cockpit skaber skygge. Selv en lille skygge på et panel kan give et stort fald i udbytte, afhængigt af paneltype og hvordan cellerne er opdelt.

Placering handler derfor om mere end æstetik. Et panel på en pushpit-bøjle kan være mindre skygget ved ankring, mens et panel på fordækket kan få mere direkte sol, men til gengæld være udsat for fodtrafik og salt.

En god installation prioriterer også:

Solid fastgørelse, der tåler vibrationer og sø
Korrekt kabeldimension og sikring tæt ved batteriet
God ventilation under panelet (varme sænker ydelsen)
Tætte gennemføringer, så du ikke inviterer vand ind i båden

Et enkelt tip: Hvis du ofte får delvis skygge, kan det være værd at se på paneler med bedre “skyggetolerance” eller en opsætning med flere mindre paneler, så én skygge ikke påvirker alt på én gang.

Batterikapacitet: Solpaneler kan ikke trylle

Det lyder banalt, men det er centralt: Solpaneler producerer, når solen er der. Batteriet skal kunne bære forbruget, når solen ikke gør.

To både kan have samme solpaneler, men helt forskellig oplevelse, fordi batteribanken er forskellig. Blybatterier trives sjældent med dybe afladninger. Lithium kan udnytte en større del af kapaciteten og lader hurtigere, men kræver korrekt BMS og passende ladeindstillinger.

En praktisk dimensionering for komfort ombord er ofte, at du har batteri til mindst et døgns forbrug uden opladning, gerne mere, hvis du forventer overskyede dage. Hvis dit døgnforbrug er 70 Ah, giver det ro at have en brugbar kapacitet, der matcher det, i stedet for at leve på kanten.

En kort tjekliste til dit køb

Når du står og skal vælge “hvor mange watt”, hjælper det at tvinge beslutningen gennem nogle få spørgsmål. Det er her, mange undgår fejlkøb.

Døgnforbrug (Ah): Hvad bruger du realistisk med køl, lys og instrumenter?
Mål for selvforsyning: Skal det dække alt, eller bare reducere motorstart?
Placering ombord: Hvor kan du montere paneler med mindst skygge?
Regulatorvalg: MPPT eller PWM, og kan den håndtere udvidelse?
Batteritype og størrelse: Har du kapacitet nok til nat og gråvejr?
Kabler og sikringer: Er installationen dimensioneret sikkert til maritimt miljø?

Det er ofte nemmere at få en løsning, man bliver glad for, når man køber systemet som helhed i stedet for at starte og slutte med “watt”.

Når solpaneler bliver en del af et større energisystem

På mange både er solpaneler mest værdifulde som en stabil base, der langsomt fylder op hver dag, mens motorladning tager de store “ryk” på sejldage eller ved afgang. Har du vindgenerator, landstrøm eller kraftig alternator, ændrer balancen sig.

Nogle vælger også at overvåge batteriet med en batterimonitor, så man kan se, om solpanelerne reelt leverer det forventede. Det er betryggende at kunne aflæse strøm ind og ud, især når man ligger for anker og gerne vil undgå at dræne batterierne.

Og så er der detaljen, der ofte overses: Udstyr, der beskytter motor og installation, kan være lige så vigtigt som ekstra paneler. Overvågning af temperatur og driftstilstand er med til at forebygge dyre skader, og her findes der marinekomponenter fra kendte producenter som VETUS, som mange bådejere vælger, når de vil have pålidelige løsninger.

Et realistisk pejlemærke til danske sommerforhold

Hvis du vil have ét praktisk udgangspunkt, så virker denne tilgang for mange:

Regn dit døgnforbrug ud i Ah, og sigt efter solpaneler, der i gennemsnit kan levere cirka samme antal Ah på en god sommerdag. Læg lidt til, hvis du ofte har skygge, eller hvis du vil kunne klare dage med blandet vejr uden at tænke så meget over strøm.

Det er sjældent, man fortryder et system, der er dimensioneret med lidt luft, god regulator og ordentlig montering. Det er langt oftere små, underdimensionerede løsninger, der ender med at skuffe, selv om panelernes watt-tal på papiret så fornuftigt ud.