Når strømmen ombord bare virker, tænker man sjældent over batteribanken. Men i det øjeblik plotter, autopilot eller lænsepumpe begynder at opføre sig mærkeligt, bliver batterikapacitet pludselig et sikkerhedsspørgsmål.
Dimensionering handler ikke kun om “flere ampere-timer”. Det handler om, hvordan din båd bruges, hvor tit du kan lade op, og om du sejler eller primært går for motor. En sejlbåd og en motorbåd kan have samme længde og alligevel kræve to helt forskellige batteriløsninger.
Hvad skal batteribanken kunne, før du vælger størrelse?
Det giver ro ombord at skille behovene ad i tre spor: forbrug (hotel), start og reserve. Det er fristende at købe “det man plejer”, men vaner passer sjældent til moderne udstyr som kraftig autopilot, større køl/frys eller inverter til 230 V.
En god dimensionering starter med at svare på to spørgsmål:
- Hvor mange Ah bruger du i døgnet, når båden bruges realistisk?
- Hvor mange døgn vil du kunne klare uden at lade?
Det sidste spørgsmål er ofte det, der skiller sejlbåde og motorbåde ad.
Sejlbåd: strøm som en del af sejlplanen
På en tursejlende sejlbåd er batteribanken ofte selve energilageret. Du kan godt lade via motorens alternator, men du vil typisk begrænse motortimer, og opladningen kan være afhængig af sol, vind eller korte motorperioder.
Autopiloten er den klassiske “skjulte” forbruger. Den er ikke vild i øjeblikket, men den kan køre i timevis, og på natsejlads bliver den hurtigt en stor del af døgnforbruget.
Efter et par sæsoner ser mange et mønster, hvor følgende poster fylder mest:
En sejlbåd, der skal kunne ligge for anker uden landstrøm og uden daglig motorkørsel, ender tit med en batteribank, der føles “stor” på papiret, men som i praksis giver det nødvendige råderum, når vejret skifter.
Motorbåd: højere komfort, større spidsbelastninger
Motorbåde lader ofte oftere, fordi motoren alligevel kører. Det kan tale for en mindre forbrugsbank end på en langfartsejlbåd, men billedet vendes hurtigt, når komfortudstyr og 230 V-forbrug kommer ind.
En motorbåd har typisk flere korte, tunge belastninger: bovpropel, ankerspil, elektriske pumper, større invertere, måske elektrisk toilet. De kører ikke længe, men de trækker mange ampere på én gang, og her betyder batteritype, kabler, og spændingsfald mindst lige så meget som den rene kapacitet.
Det er også grunden til, at motorbåde ofte ender med en mere “opdelt” løsning: en stærk startbank til motoren og en forbrugsbank, der er dimensioneret til komfort og stabil spænding.
Startbatteri og forbrugsbank: to forskellige jobs
Start og forbrug ligner hinanden udefra, men kravene er forskellige. Starteren vil have mange ampere i få sekunder. Forbrugsbanken skal levere moderate strømme i mange timer og gerne tåle gentagne afladninger.
Det giver driftssikkerhed at holde dem adskilt med en passende adskiller, relæ eller DC-DC-lader, så forbruget ikke kan tømme startbatteriet.
Et par tommelfingerregler, som ofte giver mening i praksis, ser sådan ud:
- Start: dimensionér efter motorens startstrøm og batteriets CCA, plus margin til kulde og alder.
- Forbrug: dimensionér efter døgnforbrug og ønsket autonomi.
- Reserve: planlæg en løsning, der stadig giver VHF, navigation og lænsepumpen, hvis forbrugsbanken bliver dybafladt.
På mange både er en simpel “1-2-Both” omskifter stadig i brug. Den kan fungere, men den kræver disciplin. Automatik og tydelig separation giver færre fejl i en travl situation.
Sådan regner du kapacitet ud i Ah og kWh
De fleste marinebåde er 12 V eller 24 V. Kapacitet opgives ofte i Ah (ampere-timer), men det er energien i kWh, der i realiteten driver udstyret. Sammenhængen er enkel:
- Ah = A × timer
- Wh = V × Ah
- kWh = Wh / 1000
Eksempel: Et forbrug på 60 Ah/døgn ved 12 V svarer til ca. 0,72 kWh/døgn (12 × 60 = 720 Wh).
Den næste nøgle er, hvor dybt du vil aflade batteriet. Blybatterier (AGM/gel) har det bedst, når man planlægger omkring 50 % maksimal afladning i daglig brug. LiFePO₄ kan typisk planlægges dybere, ofte omkring 80 %, hvis systemet er bygget korrekt med BMS og passende ladning.
Det betyder i praksis, at samme “brugbare” energi kræver flere Ah i AGM/gel end i LiFePO₄.
En enkel model for dimensionering (som passer til både sejl og motor)
Start med et realistisk døgnforbrug og vælg antal døgn uden opladning. Læg så en faktor ind for batteritype og lidt ekstra til uforudsete forhold (koldere vejr, ældre batteri, mere autopilot end planlagt).
Som rettesnor bruger mange:
- Bly (AGM/gel): ca. 4× døgnforbrug, hvis du vil have et pænt “mellem opladninger”-råderum
- LiFePO₄: ca. 2× døgnforbrug for tilsvarende praktisk råderum
Tabellen her viser en overskuelig sammenligning ved 12 V, hvor der regnes med 50 % brugbar kapacitet på AGM/gel og 80 % på LiFePO₄.
| Profil (12 V) | Døgnforbrug (Ah) | Autonomi (døgn) | AGM/gel bank (Ah) ca. | LiFePO₄ bank (Ah) ca. |
|---|---|---|---|---|
| Let weekendsejlads | 40 | 2 | 160 | 100 |
| Tursejlads med køl og instrumenter | 80 | 2 | 320 | 200 |
| Sejlbåd med autopilot meget i drift | 140 | 2 | 560 | 350 |
| Motorcruiser med inverter og høj komfort | 200 | 1 | 400 | 250 |
Tallene er ikke facit, men de rammer ofte tæt nok til at vælge rigtigt første gang.
Reserve og sikkerhed: når alt ikke går efter planen
Reserve er ikke kun ekstra Ah. Det er også, hvordan systemet fejler. Hvad sker der, hvis en celle dør, en sikring springer, eller forbrugsbanken bliver tømt ved en fejl?
En tryg løsning har tydelige prioriteter: motoren skal kunne starte, lænsepumpen skal kunne køre, og kommunikation skal kunne bruges, også når komfortudstyr er slukket.
Efter en kort vurdering af dine kritiske funktioner kan du overveje:
- Kritiske kredse: VHF/AIS, navigation, læns, lanterner
- Separering: egen sikringsgruppe eller direkte på startbank med korrekt sikring
- Manuel backup: nødstart via parallelkobling, men kun som planlagt funktion, ikke som daglig drift
- Overvågning: batterimonitor, spændingsalarm og tydelige grænser for afladning
Her giver det også mening at tænke i alarmer og overvågningskomponenter generelt. MaritimtUdstyr.dk ser ofte, at et lille beløb brugt på ordentlig overvågning giver færre overraskelser, på samme måde som en temperatur- eller driftsalarm kan gøre en reel forskel, når motor og systemer arbejder hårdt.
Valg af batteritype: AGM, gel eller LiFePO₄
Der findes ikke én “bedste” teknologi. Den bedste løsning er den, der passer til brugsmønsteret og ladesystemet ombord.
AGM er populær, fordi det er robust, kan levere høje strømme, og er relativt enkelt at integrere. Gel kan være fin til bestemte cyklingsmønstre, men stiller krav til korrekt ladekurve. LiFePO₄ giver lav vægt, høj brugbar kapacitet og stabil spænding, men kræver gennemtænkt integration med BMS, ladere, alternatorbeskyttelse og ofte opdatering af ladeudstyr.
Når man står mellem AGM og LiFePO₄, lander beslutningen tit på tre praktiske forhold: vægt/plads, hvor hårdt banken cykles, og hvor hurtigt man ønsker at kunne lade op.
Ladning: det oversete led i dimensioneringen
Batteribanken kan være nok så flot på papiret, men uden en ladeløsning, der kan følge med, ender man med halvfulde batterier og kortere levetid.
Sejlbåde med solceller og begrænset alternator har gavn af at dimensionere batteriet, så man ikke konstant ligger og “jager de sidste procenter”. Motorbåde med kraftig alternator eller generator kan lettere holde en stor bank tilfreds, men skal stadig have styr på kabler, sikringer og spændingsfald, især ved store invertere.
En enkelt sætning, der er værd at huske: Hurtig opladning kræver ikke kun en stor lader, men også kabler og beskyttelse, der er dimensioneret til strømmen.
Praktiske eksempler, der ligner virkeligheden
En mindre sejlbåd med påhængsmotor og LED-lys kan ofte klare sig med en enkel løsning, hvis turene er korte og køling er begrænset. Men så snart køl/frys og autopilot bliver fast inventar, vokser behovet.
En typisk tursejler på 12 V kan ligge omkring 80 til 140 Ah pr. døgn afhængigt af autopilot, køl og elektronik. Hvis man vil have to døgn uden opladning, ender man hurtigt i 300 til 600 Ah ved AGM, mens LiFePO₄ ofte kan ligge lavere for samme brugbare energi.
På en motorbåd kan døgnforbruget være højere, men autonomikravet er tit lavere. Til gengæld kommer de store spidsbelastninger, hvor spændingsfald og batteriets evne til at levere høj strøm betyder meget, især når ankeret skal op hurtigt, eller bovpropellen bruges i trange havne.
Tjekliste før du bestiller batterier og bygger bank
Det kan betale sig at skrive dine svar ned, før du vælger størrelse og teknologi. Det gør dialogen med forhandler og eventuel installatør meget nemmere, og du får typisk en løsning, der føles rolig at bruge.
- Forbrugsmønster: døgnforbrug i Ah, og hvornår på døgnet det ligger
- Opladningskilder: alternator, landstrøm, sol, vind, generator
- Spidsbelastninger: ankerspil, bovpropel, inverter, pumper
- Systemspænding: 12 V eller 24 V, og om der er planer om opgradering
- Plads og vægt: batterirum, ventilation og adgang til service
- Sikkerhed og separation: startbank adskilt, korrekt sikring, tydelig nødprocedure
- Fremtid: ekstra køl, mere elektronik, længere ture
MaritimtUdstyr.dk arbejder til daglig med netop de her overvejelser og med at få bank, ladning og beskyttelse til at spille sammen, så løsningen passer til både sejlerens vaner og bådens installation. Med et stort samlet sortiment, dansk kundeservice og trygge handelsvilkår som prisgaranti og levering til døren er det også nemt at justere planen, hvis du undervejs finder ud af, at dit forbrug i praksis er højere end forventet.
Prisinterval: 1.377,00 kr. til 3.832,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden-
Prisinterval: 823,00 kr. til 3.077,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
