Danske farvande kan skifte karakter på minutter. Fladt vand i fjorden kan blive til kort, stejl sø i bæltet, og en rolig aften i havn kan ende med røg i motorrummet, hvis en slange giver sig.
Sikkerhedsudstyr handler derfor ikke om at “håbe på det bedste”, men om at gøre det let at gøre det rigtige, når pulsen stiger.
Og i 2026 er udstyret blevet både mere præcist og mere brugervenligt.
Hvad “bedste sikkerhedsudstyr” betyder i 2026
Det bedste sikkerhedsudstyr til båd er sjældent det med flest features. Det er det, som passer til din sejlads, er monteret rigtigt, bliver vedligeholdt og kan betjenes med kolde fingre i mørke.
Samtidig er der sket en tydelig bevægelse mod udstyr, der automatisk alarmerer og giver position. AIS-MOB i klasse M (krav og standardisering fra 2025) er et godt eksempel: udstyret er lavet til at starte en redning hurtigt, ofte før situationen vokser.
En anden tydelig trend er mere miljøvenlige alternativer til klassiske pyrotekniske løsninger, hvor elektroniske nødblus vinder frem som supplement.
Overblik: 10 produkter mange danske lystsejlere bygger deres sikkerhed op omkring
Tabellen nedenfor samler 10 gennemprøvede produktkategorier og konkrete eksempler, som går igen i tests, i udstyrsvejledning og i erfarne sejleres pakkelister.
| # | Produkt (eksempel) | Primær rolle om bord | Hvorfor det står stærkt i 2026 |
|---|---|---|---|
| 1 | Secumar Vivo 100 oppustelig redningsvest | Personlig opdrift | Komfortabel til hverdagsbrug, automatisk oppustning, synlighed |
| 2 | Secumar Bravo oppustelig redningsvest | Personlig opdrift | Prisvenlig 100 N løsning, enkel og udbredt |
| 3 | Secumar Survival 220 oppustelig redningsvest | Offshore opdrift | Høj opdrift til hårdt vejr og tungt tøj, fokus på overlevelse |
| 4 | Weatherdock easy2-MOB AIS-sender (klasse M) | Mand-over-bord alarm | AIS + DSC til hurtig lokal redning, følger ny standard |
| 5 | Ocean Signal safeSEA EPIRB3 Pro | Global nødalarmering | 406 MHz + AIS, RLS, lang batterilevetid, SOLAS-orienteret |
| 6 | Ocean Signal rescueME PLB3 | Personlig nødalarmering | 406 MHz + AIS i én enhed, fleksibel til besætning og landgang |
| 7 | ICOM IC-M73 bærbar VHF | Kommunikation | Robust håndradio, høj sendestyrke, IPX8 og klar lyd |
| 8 | Nautec “Livbøye FP 450” redningsflåde | Evakuering | Hurtig oppustning, isolering, relevant ved koldtvandsscenarier |
| 9 | Elektroniske nødblus (LED, EDF1/EDF2) | Visuel signalering | Genopladelig, lang “brændetid”, mindre miljøbelastning |
| 10 | 2 kg brandslukker (skum eller pulver) | Brandbekæmpelse | Basal men afgørende, bør være let tilgængelig og kontrolleret |
1) Redningsvesten: det udstyr, der skal bæres, ikke bare ligge i en kasse
Oppustelige redningsveste er blevet standard for mange, fordi komforten betyder, at man faktisk får dem på. Secumar Vivo 100 nævnes ofte som et stærkt valg til almindelig kystnær sejlads, hvor 100 N er relevant for mange voksne, og hvor refleks og pasform gør en forskel i praksis.
Secumar Bravo er samme idé i en mere enkel og prisvenlig udgave. Den er interessant til bådejere, der vil have flere ens veste om bord, eller som vil opgradere fra faste skumveste uden at gøre det kompliceret.
Secumar Survival 220 hører til der, hvor forholdene bliver hårdere: højere opdrift, mere robust helhed og typisk flere “overlevelsesdetaljer”. I danske forhold er den især relevant ved sejlads i koldt vand, natsejlads, eller når du ved, at besætningen bærer tungt tøj.
Et godt princip er at vælge vest ud fra det tungeste tøj, du realistisk sejler i, ikke ud fra den varmeste sommerdag.
2) MOB i 2026: hurtig alarm til egen båd er blevet mere normalt
En mand-over-bord situation bliver hurtigt kritisk, fordi den overbordfaldne kan være svær at se, og fordi båden driver. AIS-MOB med klasse M og DSC er lavet til at få din egen båd i gang med redningen med det samme.
Weatherdock easy2-MOB er et eksempel på denne type løsning. Den kan give AIS-alarm på plotter/receiver og DSC-kald, så besætningen får et klart signal om, at nu sker det, og hvor.
Det virker bedst, når hele kæden er tænkt igennem: enheden sidder korrekt på vesten, AIS-modtagelse er tilgængelig, og besætningen har øvet en enkel MOB-procedure.
3) EPIRB eller PLB: når du vil kunne kalde hjælp, også uden mobildækning
EPIRB og PLB sender via 406 MHz til satellitsystemet COSPAS-SARSAT. Det er en anden “klasse” af nødopkald end VHF alene, fordi det er bygget til at nå frem, selv når du er uden for rækkevidde af lokale stationer eller mister strøm om bord.
Ocean Signal safeSEA EPIRB3 Pro er et eksempel på en moderne EPIRB med ekstra sikkerhedslag som AIS og Return Link Service, der kan give tryghed for, at alarmen er modtaget. Den type giver mest mening, når båden sejler længere ture, og når man ønsker et fast, dedikeret nødopkaldssystem.
Ocean Signal rescueME PLB3 giver samme grundidé i personlig form. En PLB er oplagt til besætning, der bevæger sig på dæk, eller når man går i land med gummibåd og vil kunne sende en alarm uafhængigt af bådens installationer.
Registrering og korrekt opsætning er ikke “ekstra”. Det er en del af sikkerheden.
4) VHF: stadig rygraden i den praktiske nødhåndtering
En god bærbar VHF er både hverdag og beredskab. ICOM IC-M73 fremhæves ofte, fordi robusthed og lyd betyder mere end smarte menuer, når bølgerne slår ind over cockpittet.
En håndradio gør også en forskel i helt almindelige situationer: manøvrer i havn, kontakt til broer og sluser, og koordinering mellem båd og jolle.
Hvis du vil gøre det enkelt: sørg for opladte batterier, vandtæthed, og at alle om bord kan skifte kanal og kalde op uden at famle.
5) Redningsflåde: mest relevant, når vandet er koldt og tiden er kort
Redningsflåden er ikke for alle ture, men den er svær at erstatte, når du først har brug for den. En flåde som Nautec “Livbøye FP 450” nævnes i tests som en solid løsning til fritidssejlads, og det er netop test og serviceinterval, der bør styre valget her.
I Danmark er koldt vand ofte den oversete faktor. Selv på en pæn dag kan vandtemperaturen give en meget kort “arbejdstid” uden beskyttelse. En flåde med isolerende bund og et fornuftigt overlevelsessæt kan derfor være en reel risikoreduktion, ikke bare “offshore-udstyr”.
6) Nødblus i forandring: LED som supplement til det klassiske
Elektroniske nødblus (LED), som Ocean Signals EDF-serie, fylder mere i 2026, især fordi de kan genoplades og bruges igen. Det gør dem attraktive som et vedvarende signalmiddel, og fordi de undgår kemikalier fra traditionelle pyrotekniske blus.
Mange vælger LED som supplement, ikke som eneste løsning, fordi regler og accept kan variere alt efter område og formål. Men som ekstra lag i sikkerheden giver det mening: et kraftigt blink kan være nemmere at holde kørende over tid.
7) Brandslukning: det basale, der ofte er placeret forkert
En 2 kg brandslukker (skum eller pulver) er enkel, men i praksis handler det om placering, adgang og kontrol. Den skal kunne nås, uden at du skal forbi branden for at få fat i den.
Det er også værd at tænke i mere end én slukker på større både, eller hvor motor, pantry og elinstallationer ligger langt fra hinanden.
Et par årlige minutter på at tjekke manometer, plombering og udløbsdato er billigt købmandsskab.
En kort tjekliste til valg og opsætning
Der er stor forskel på en weekendtur i Smålandsfarvandet og en længere sommertur med natsejlads. Før du køber, kan du gøre valget mere sikkert med en enkel gennemgang.
Kystnær dagsejlads
Natsejlads
Sejlads i koldt vand
Mange gæster om bord
Solosejlads
Bådtype og dækplan: Hvor kan udstyret ligge, uden at det bliver gemt væk?
Besætningens niveau: Kan alle aktivere VHF, MOB og nødblus uden instruktioner?
Service og vedligehold: Kan vest, flåde og beacon serviceres efter forskrifterne?
Kompatibilitet: AIS-MOB giver mest, når plotter eller AIS-modtagelse faktisk kan tage imod alarmen.
Vedligeholdelse: små rutiner, stor effekt
Sikkerhedsudstyr fejler sjældent på grund af “dårlig kvalitet” alene. Det fejler oftere, fordi det er for gammelt, forkert monteret eller aldrig testet.
Mange bådejere får ro i maven ved at lægge en fast rytme: forårsklargøring og en midt-sæson kontrol. Her kan man også tænke motor- og installationssikkerhed ind. Temperatur- og alarmsystemer i udstødning og motorrum, som dem man ser fra VETUS i mange installationer, er ikke det samme som redningsudstyr, men de kan være med til at stoppe problemer, før de bliver farlige.
Hvis du køber online, kan det give tryghed med tydelige handelsvilkår, mulighed for at returnere, og adgang til kundeservice, når du er i tvivl om størrelse, certificering eller montering. Mange sætter pris på løsninger som fri fragt over en beløbsgrænse, prisgaranti og almindelig reklamationsret, fordi det gør opgraderinger nemmere at få gennemført i praksis.
Sådan passer du sikkerhedsniveauet til din sejlads i Danmark
Mange starter med vest og brandslukker. Det er fornuftigt, men i 2026 giver det god mening at tænke i lag:
- Opdrift og synlighed på personen.
- Hurtig alarm til egen båd ved MOB.
- Kommunikation lokalt via VHF.
- Global alarm via EPIRB/PLB ved de ture, hvor det giver mening.
- Evakuering og varmetab som realistisk scenarie, især i koldt vand.
Det er den kombination, der gør udstyret til et system, ikke bare en indkøbsliste.
Prisinterval: 363,00 kr. til 701,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden-
Prisinterval: 274,00 kr. til 544,00 kr. Vælg muligheder Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
