AIS udgør en afgørende del af det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS). Det er påkrævet for alle fartøjer over 300 tons på internationale rejser, 500 tons på ikke-internationale rejser og alle passagerskibe. Disse skal sende information på VHF i digitalt format, inklusive oplysninger om identitet, position, fartøjstype samt kurs, hastighed og retning. Disse data er tilgængelige for alle både via direkte modtagelse og på forskellige internetsider.
Selvom fartøjer ikke regelmæssigt forpligtes til at installere AIS, kan de vælge at gøre det. Dog sender de fleste fiskerfartøjer og flådefartøjer ikke AIS, primært af sikkerhedshensyn, især i områder med pirateri.
Typer af AIS-udstyr:
Der er tre hovedtyper af AIS-udstyr til montering om bord: klasse A, klasse B og klasse B+.
- Klasse A: Obligatorisk for visse fartøjer, klasse A sender hyppige og detaljerede oplysninger om identitet, position, kurs, hastighed og retning. Den bruges primært af større fartøjer.
- Klasse B: Designet til frivillig installering, klasse B udsender mindre hyppige opdateringer sammenlignet med klasse A. Den bruges ofte af mindre fartøjer. Oplysningerne inkluderer navn, position, størrelse, kurs og hastighed.
- Klasse B+: En nyere tilføjelse til kategorien, klasse B+ adskiller sig fra klasse B ved at udsende opdateringer med højere frekvens og effekt. Den leverer mere detaljerede oplysninger og avancerede kollisionsadvarsler, hvilket øger sikkerheden og effektiviteten. Klasse B+ kan også differentiere mellem forskellige fartøjstyper.
AIS på internettet:
Flere hjemmesider og applikationer på internettet, såsom Marine Traffic, tillader brugere at se AIS-data ved at samle information fra modtagelsessteder langs kysterne. Disse oplysninger sendes ikke på VHF, men direkte til internettet via telefondatasystemet.
Læs mere: Forbedret Sikkerhed og Navigationsstøtte for Lystsejlere med AIS: En Teknisk Gennemgang
Teknologien bag AIS:
AIS-transmissioner overføres på to reserverede kanaler i det maritime VHF-bånd. AIS arbejder ved 161.975 MHz (kanal 87B) og 162.025 MHz (kanal 88B). Systemet anvender TDMA (Time Division Multiple Access) for at håndtere flere fartøjer på de samme kanaler. Satellitter bruges også nu til global modtagelse af AIS-oplysninger.
Installation af AIS:
Tilføjelse af AIS til et moderne system kræver strøm, antenne og forbindelse til hovedsystemet. Der er forskellige metoder til tilslutning afhængigt af systemets alder og type. Antennen bør placeres så højt som muligt for optimal modtagelse.
Brug af AIS på kortplotteren:
AIS-oplysninger kan vises på både søkort- og radarskærme. Fartøjer, der sender AIS, vises som ikoner med oplysninger om navn, position, størrelse, kurs og hastighed. Nyere softwareversioner, især for klasse B+, kan differentiere mellem fartøjstyper og vise forudsete fareområder baseret på vektorer og kollisionstrusler.
Læs mere: Lænsepumpen fra Vetus: Sikkerhed og Tryghed på Havet
Faldgruber ved brug af AIS:
Selvom AIS er en vigtig sikkerhedsforanstaltning til søs, er det vigtigt at være opmærksom på, at ikke alle fartøjer sender AIS. En visuel og radarobservation er stadig nødvendig, og vurdering af kollisionstrusler skal tages i overensstemmelse med COLREGS. Ny software kan vise forudsete fareområder, men sømandskab og sund fornuft er uundværlige.
Sammenfattende:
AIS udgør en afgørende udvikling for søsikkerhed, der giver vigtige oplysninger for bedre beslutningstagning. Indførelsen af avancerede funktioner som forudsete fareområder forbedrer visualiseringen af AIS-data. Ved udskiftning af udstyr til Matsutec Class B+ gælder de samme grundlæggende principper for installation og brug.
Kilde
Wikipedia – Automatic Identification System
DTU styrker udvikling af satellitbaseret sikkerhedsteknologi