Bovpropeller til båd: Sådan vælger du den rette

Vigtigste pointer

• En bovpropeller skubber stævnen sidelæns, så du kan styre båden ved lav fart, hvor roret knap har effekt.
• Dimensionér efter bådens vægt, længde og vindfang, ikke kun efter længden alene.
• Elektriske bovpropellere er billigst og nemmest at montere, men har kort driftstid; hydrauliske klarer lange, gentagne manøvrer.
• Tunnellens diameter, placering og dybde under vandlinjen afgør, hvor meget reel skubbekraft du får.
• Den rette strømforsyning er lige så vigtig som selve propelleren: en 12V-enhed kan trække omkring 350 ampere.

En bovpropeller er en lille propel i en tunnel tværs gennem bådens stævn, der skubber forenden sidelæns, så du kan lægge til og fra uden at kæmpe med vind og strøm. Den rette model afhænger af bådens vægt, længde og vindfang, af om du vælger elektrisk eller hydraulisk drift, og af at tunnel og strømforsyning er dimensioneret korrekt. Nedenfor gennemgår vi det hele punkt for punkt, så du kan vælge med fornuft frem for på fornemmelse.

Skal du til at opgradere båden med bovpropeller for første gang, kan det virke uoverskueligt. Der er mange tal, forkortelser og modeller at forholde sig til. Men når du forstår, hvad en bovpropeller egentlig laver, bliver valget hurtigt mere konkret.

Hvad en bovpropeller til båd gør, og hvornår den hjælper mest

Ved normal fart styrer du båden med roret. Vandet strømmer forbi roret, og den mindste korrektion flytter stævnen. Problemet opstår ved lav fart. Når du sniger dig ind i en trang havn, har roret næsten ingen virkning, fordi der ikke er fart nok på vandet. Her overtager vind og strøm, og en tungt lastet båd kan drive sidelæns, før du når at reagere.

Det er her, en bovpropeller gør en forskel. Den sidder i en vandret tunnel gennem skroget forrest i båden og kan skubbe stævnen til styrbord eller bagbord på stedet. Du får altså en direkte sidelæns kraft, uanset om båden har fart på eller ej. Det mærkes især i tre situationer:

• Fortøjning i trang havn, hvor du skal dreje båden på plads mellem andre både.
• Manøvrer i sidevind, hvor høje både med meget overbygning ellers blæser af kurs.
• Enhåndssejlads, hvor du ikke har en makker til at skubbe fra eller tage imod en line.

Godt sømandskab er stadig fundamentet, og bovpropelleren giver dig en ekstra hånd lige der, hvor roret svigter. For mange nye bådejere er det forskellen på en afslappet ankomst og en stresset en.

Elektrisk vs. hydraulisk bovpropeller: fordele og ulemper

Det første store valg er drivkraften. De to hovedtyper er elektrisk og hydraulisk, og de passer til hver sin slags båd.

Elektrisk bovpropeller

En elektrisk bovpropeller drives af en elmotor, der får strøm fra bådens batterier. Det er den mest udbredte type på fritidsbåde, og med god grund.

Fordele:

• Lavere pris end hydraulik, både i indkøb og montering.
• Enklere installation uden hydraulikpumpe, slanger og oliekredsløb.
• Fylder lidt i stævnen, så du beholder plads til kæde og grej.

Ulemper:

• Kort driftstid. En standard elektrisk bovpropeller er typisk beregnet til omkring tre minutters kørsel ad gangen, før motor og batterier skal køle af. En teknisk gennemgang fra Battle Born Batteries nævner netop, at bovpropellere normalt kun må køre i maksimalt omkring tre minutter ad gangen på grund af varmeudvikling.
• Stort strømtræk, der belaster batteribanken hårdt i de sekunder, du bruger den.

For langt de fleste motorbåde og sejlbåde under cirka 15 meter er den elektriske løsning rigeligt. Du bruger normalt propelleren i korte stød, et par sekunder ad gangen, og der kommer du aldrig i nærheden af driftsgrænsen.

Hydraulisk bovpropeller

En hydraulisk bovpropeller drives af en oliepumpe, der typisk trækkes af bådens motor. Her er der ikke samme begrænsning på driftstid.

Fordele:

• Kan køre kontinuerligt uden at overophede, så længe motoren går.
• Afgiver høj, jævn kraft, også i længere manøvrer.
• Belaster ikke batteribanken, da kraften kommer fra motoren.

Ulemper:

• Dyrere og mere kompleks med pumpe, tank og slanger.
• Kræver mere plads og mere vedligeholdelse af oliekredsløbet.

Hydraulik giver mest mening på større både, husbåde og fartøjer, der manøvrerer ofte og længe, for eksempel i erhverv eller ved hyppige havneskift. Har båden allerede et hydrauliksystem til styring eller ankerspil, er det ekstra oplagt at trække bovpropelleren på samme anlæg.

Sådan dimensionerer du efter længde, vægt og vindfang

Her laver mange den samme fejl: de vælger propel efter bådens længde alene. Længden siger noget, men to både på samme længde kan opføre sig vidt forskelligt i vinden.

Det, der afgør behovet, er samspillet mellem tre ting:

1. Vægt (deplacement). Jo tungere båden er, jo mere kraft skal der til at flytte stævnen. En tommelfingerregel er cirka 1 kg skubbekraft per 200-250 kg deplacement. En båd på 5 ton lander altså et sted omkring 20-25 kg skubbekraft som udgangspunkt.
2. Vindfang. Høje både med stor overbygning, bimini, sprayhood eller høj kahyt fanger meget vind. Den sidelæns vindkraft arbejder imod propelleren, så her skal du lægge ekstra kraft til.
3. Bådtype. En planende motorbåd med lav profil kræver mindre end en tung motorsejler med højt fribord.

Skubbekraft angives i kilogram-kraft, skrevet kgf. Det er simpelthen, hvor mange kilo propelleren kan skubbe sidelæns. Vælg hellere lidt rigeligt end for lidt. En underdimensioneret bovpropeller, der ikke kan holde stævnen op mod vinden, er næsten værre end ingen, fordi du stoler på den og så bliver skuffet i det afgørende øjeblik.

En praktisk fremgangsmåde:

• Find bådens deplacement i bådpapirerne eller hos producenten.
• Beregn basisbehovet ud fra tommelfingerreglen ovenfor.
• Læg 20-30 procent til, hvis båden har højt fribord eller meget overbygning.
• Sejler du ofte i et område med kraftig vind, så rund op til næste modelstørrelse.

Mange leverandører, blandt andet Vetus, oplyser en anbefalet bådlængde for hver model. Brug den som grov retning, men lad vægt og vindfang have det sidste ord.

Montering, tunneldiameter og strømforsyning

Selve propelleren er kun halvdelen af arbejdet. Tunnel, placering og strøm afgør, om du får den kraft, du har betalt for.

Tunnellens placering og diameter

Tunnellen skal sidde så langt fremme i stævnen som muligt. Jo længere væk fra bådens drejepunkt, jo mere vægtstang får propelleren, og jo mindre kraft skal der til for at dreje stævnen.

Dybden er også vigtig. Tunnellens top bør ligge et stykke under vandlinjen, så den altid er fyldt med vand, også når båden hælder eller hugger i søen. Ligger tunnellen for højt, suger propelleren luft, og kraften forsvinder.

Tunnellens længde skal passe til diameteren. En teknisk guide fra Fisheries Supply anbefaler, at tunnellens længde ligger på cirka 2-4 gange diameteren. Er tunnellen kortere end to gange diameteren, opstår der kavitation og tab af kraft, og er den meget længere, bremser friktionen vandstrømmen. Diameteren følger propellerens kraft: jo flere kgf, jo større tunnel.

Som grov rettesnor stiger tunneldiameteren fra omkring 90-110 mm for de mindste modeller op til 185-250 mm og mere for de kraftige. Vælg altid tunnel og propel som et sæt fra samme leverandør, så du er sikker på, at de passer.

Strømforsyning du skal regne med

Dette punkt bliver tit overset. En elektrisk bovpropeller trækker enormt meget strøm i de få sekunder, den kører. Den samme tekniske gennemgang fra Battle Born Batteries beskriver, at en 12V-enhed nemt kan trække omkring 350 ampere, mens en tilsvarende 24V-enhed klarer sig med cirka det halve.

Det betyder tre ting i praksis:

• Batteribanken skal kunne levere kraften. Et lille startbatteri rækker ikke. Du har brug for en dedikeret, kraftig batteribank tæt på propelleren.
• Kablerne skal være tykke og korte. Lange, tynde kabler giver spændingstab, og så mister du kraft. Placér derfor gerne batteriet forrest i båden.
• Overvej 24V på større både. Ved samme skubbekraft halverer 24V næsten strømtrækket, hvilket giver tyndere kabler og mindre belastning.

Har du ikke allerede styr på bådens el, er det værd at læse med i vores komplette guide til bådbatteri og strøm om bord, før du beslutter dig for propellermodel. Strøm og propel skal vælges sammen, ikke hver for sig.

Selve monteringen under vandlinjen kræver omhu. Tunnellen limes og lamineres ind i skroget, og overfladen skal beskyttes mod begroning ligesom resten af bunden. Når du alligevel er i gang med bunden, så behandl tunnellen med samme bundmaling som resten af skroget, så den ikke gror til.

Betjening, hækpropel og tilbehør du bør kende

Selve betjeningen foregår typisk med en lille joystick eller to trykknapper ved roret. Du skubber eller trykker i den retning, stævnen skal flytte sig, og propelleren kører, så længe du holder. Nogle både har en trådløs fjernbetjening, så du kan stå ude på dækket og manøvrere, mens du samtidig gør en line klar. Det er en stor hjælp ved enhåndssejlads.

En ting, mange først opdager senere, er hækpropel. Det er en bovpropeller monteret agter, altså bagerst i båden. Sammen med bovpropelleren kan du så flytte både stævn og hæk uafhængigt og dermed parallelforskyde hele båden sidelæns ind til kajen. På længere både over cirka 12 meter giver kombinationen af bov- og hækpropel langt bedre kontrol end en bovpropel alene.

Et par praktiske råd til betjeningen:

• Giv korte stød i stedet for lange træk. Det sparer strøm og holder motoren inden for driftsgrænsen.
• Vent et øjeblik mellem stødene, så propelleren og batterierne ikke overophedes.
• Øv i stille vejr først. Lær, hvor hurtigt din båd reagerer, før du står i trang havn med vind på tværs.

Når du investerer i en bovpropel, er det også værd at tjekke, at bådens øvrige el kan følge med. Belaster propelleren batteribanken, mærkes det på alt det andet om bord, fra lanterner til elektronik.

Vibration, støj og vedligehold

En bovpropeller slides, især fordi den arbejder hårdt i korte, kraftige stød. To ting fortæller dig, om alt er, som det skal være: lyd og vibration.

En jævn, kraftig lyd er normalt. Rasler eller hamrer det, kan propelbladene være beskadigede, eller der kan være kommet line, tang eller fiskenet ind i tunnellen. Stigende vibration er et klassisk tegn på slid i leje eller propel.

Fagfolk bruger faste grænser for, hvornår vibrationen er for høj. En teknisk artikel om bovpropellere fra Info-Marine henviser til den internationale standard ISO 20283-4, hvor vibrationsniveauer under 7,1 mm/s RMS regnes som uden begrænsning, mens niveauer mellem 7,1 og 11,2 mm/s RMS betragtes som et område, hvor driften bør begrænses. Du behøver ikke at måle det selv, men pointen er klar: mærker du tiltagende rystelser, så få det tjekket, før en lille fejl bliver til en dyr reparation.

Praktisk vedligehold er til at overskue:

• Tjek anoden på propelleren mindst en gang om året. Den beskytter mod tæring og skal skiftes, når den er spist op.
• Rens tunnellen for begroning og fremmedlegemer, når båden er på land.
• Smør og efterse efter leverandørens anvisning, især gearhus og tætninger.

Standarderne på området udvikles af ISO's tekniske komité for skibe og marineteknologi, som står bag en lang række marine normer. Det er værd at vide, at fagudtryk som kgf og tunnelmål ikke er tilfældige tal, men følger et fælles, gennemtænkt system.

Typiske fejl ved valg og installation

De fleste problemer med bovpropellere kan spores tilbage til nogle få klassiske fejl. Undgår du dem, er du allerede godt på vej.

1. Vælger for lille model. Den hyppigste fejl. En underdimensioneret propel føles stærk ved kajen i stille vejr, men giver op, når det blæser. Vælg hellere en størrelse op.
2. Dimensionerer efter længde alene. To både på samme længde kan have vidt forskelligt vindfang og vægt. Regn altid på vægt og overbygning.
3. Glemmer strømforsyningen. Verdens bedste propel er værdiløs med for tynde kabler eller et for lille batteri. Planlæg el og propel samtidig.
4. Placerer tunnellen for højt. Suger propelleren luft, falder kraften drastisk. Tunnellen skal altid stå under vandlinjen.
5. Forkert tunnellængde. For kort tunnel giver kavitation, for lang giver friktionstab. Hold dig til forholdet mellem længde og diameter.
6. Sjusker med lamineringen. Dårlig indlimning af tunnellen kan give utætheder og i værste fald vandindtrængen. Er du i tvivl, så lad et værft lave selve tunnelen.
7. Dropper anoden. Uden fungerende anode tæres propel og gearhus hurtigt. Tjek den som en del af din sæsonrutine.
8. Forventer mirakler. En bovpropeller er en hjælp, ikke en autopilot. Øv manøvrerne i roligt vejr, før du stoler på den i trang havn.

Flere af disse punkter hænger sammen med bådens generelle klargøring. Planlæg tunneltjek og anodeskift, mens båden alligevel står på land efter sæsonen, så du er klar til næste forår.

Sådan kommer du videre med valget

Når du har styr på bådens vægt, vindfang og el, er resten til at overskue. Begynd med at beregne dit skubbekraftbehov, læg lidt til for vindfang, og vælg så en model, hvor tunnel, propel og strømforsyning passer sammen som et hele.

Find din båds deplacement og mål overbygningens vindfang, før du går videre. Med de to tal i hånden kan du vælge rigtigt i vores kategori for styresystemer, hvor du finder bovpropellere og tilbehør fra Vetus med propel, tunnel og betjening afstemt efter hinanden. Er du i tvivl om størrelsen, så vælg hellere en model med lidt kraft i overskud. Det er den beslutning, du bliver gladest for, næste gang du skal lægge til i blæst.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stor en bovpropeller har min båd brug for?

Tag udgangspunkt i bådens vægt og vindfang, ikke kun længden. En tommelfingerregel er cirka 1 kg skubbekraft per 200-250 kg deplacement, og læg ekstra til, hvis båden har høje sider og meget overbygning.

Kan jeg selv montere en bovpropeller?

Selve el-tilslutningen og betjeningen kan en erfaren gør-det-selv-bådejer ofte klare, men udskæring af tunnel og laminering under vandlinjen kræver erfaring med glasfiber og tætning. Er du i tvivl, så lad et værft lave selve tunnelen.

Hvorfor må en elektrisk bovpropeller kun køre få minutter ad gangen?

Motoren og batterierne afgiver meget varme ved det høje strømtræk. Standardmodeller er typisk beregnet til omkring tre minutters kørsel ad gangen, hvorefter de skal køle af, så du undgår overophedning.

Elektrisk eller hydraulisk bovpropeller: hvad skal jeg vælge?

Vælg elektrisk til almindelige fritidsbåde, der lejlighedsvis skal manøvrere i havn. Vælg hydraulisk til større både eller fartøjer, der manøvrerer ofte og længe, fordi hydraulik kan køre kontinuerligt.