Vigtigste pointer
- Pælestikket giver en fast løkke, der ikke strammer sig, og som er let at løsne igen, selv efter hård belastning.
- Brug aldrig et råbåndsknob til at forbinde to liner af forskellig tykkelse, det kan smutte og svigte uden varsel.
- Et rundtørn med to halvstik holder på en pullert eller ring, selv når linen er under træk.
- Flagknobet (sheet bend) er det rigtige valg, når du skal binde to liner af forskellig tykkelse sammen.
- Et ottetalsknob er et stopknob, der ikke kiler sig fast som et simpelt overhåndsknob, så det er let at få op igen.
Du behøver ikke kunne hundrede knob for at føle dig tryg på vandet. Med syv gode knob kan du fortøje, ankre, forbinde to liner og sikre løse ender, og det dækker stort set alt, hvad du møder en helt almindelig sejldag. Denne guide til knob til sejlads gennemgår dem ét for ét, med trin for trin og de typiske fejl, der får et knob til at svigte.
De fleste begyndere lærer et par knob og klarer sig sådan set, lige indtil den dag vinden tager til, og et forkert valgt knob glider op. Det er netop der, det bliver tydeligt, at ét knob ikke kan det hele. Nogle holder en fast løkke, andre samler to liner, og nogle få er lavet til at låse en line fast under træk. Herunder får du de syv, der tilsammen gør dig selvhjulpen ved kaj, på dæk og foran ankerspillet.
Pælestik: den sikre løkke du bruger overalt
Pælestikket danner en fast løkke, der ikke strammer sig sammen om det, den ligger rundt om. Det er grunden til, at knobet bliver kaldt "knobenes konge", og at det optræder i snart sagt enhver sejlerhåndbog. Den store styrke er, at løkken bliver i samme størrelse, uanset hvor hårdt du trækker, og at du stadig kan løsne knobet bagefter.
Du bruger pælestikket, når du skal lægge en fast løkke over en pullert, fastgøre en fortøjning i et øje eller lave en løkke på en line, der skal tåle belastning. Fordi det kan løsnes igen selv efter stor last, er det langt mere praktisk end et knob, der kiler sig uløseligt fast.
Sådan binder du det:
- Lav et lille øje på linen et stykke fra enden. Enden skal ligge oven på den faste part.
- Før enden op gennem øjet nedefra.
- Lad enden gå bag om den faste part og tilbage ned gennem øjet igen.
- Stram ved at trække i både ende og fast part, og tjek at løkken har den størrelse, du vil have.
Den klassiske huskeregel med haren der kommer op af hullet, rundt om træet og ned i hullet igen, virker, fordi rækkefølgen er det afgørende. Netop kombinationen af en fast løkke og let oplukning er det, der har gjort knobet så udbredt til søs, og derfor det kaldes knobenes konge.
Typisk fejl: at vende enden forkert, så den ender uden for løkken i stedet for inden i. Sidder enden på ydersiden, er knobet svagere og kan vælte. Enden skal altid ligge inde i løkken op mod den faste part.
Dobbelt halvstik: hurtig fortøjning der holder
Et dobbelt halvstik er to halvstik, du slår efter hinanden rundt om den faste part, og det giver en enkel og hurtig fortøjning til en ring, en stang eller en pæl. Det er et af de knob, du griber til, når du skal gøre fast i en fart, og det kan tages igen uden besvær.
I praksis bruger de fleste erfarne sejlere varianten med et rundtørn og to halvstik, når linen skal tåle rigtig træk. Rundtørnet, altså en ekstra tur hele vejen rundt om pælen eller ringen, tager det meste af belastningen, mens de to halvstik låser enden. Den helt store fordel er, at du kan slå og løsne knobet, selv mens linen er under spænding, hvilket er guld værd i kuling ved en urolig bro.
Sådan slår du rundtørn med to halvstik:
- Tag linen en hel gang rundt om pælen eller ringen, og så en ekstra halv gang, så du har to tørn.
- Før enden rundt om den faste part og gennem den løkke, der dannes. Det er det første halvstik.
- Gentag samme vej, så du får to ens halvstik, der vender samme retning.
- Stram, og skub de to halvstik ind mod rundtørnet.
Typisk fejl: at slå de to halvstik modsat hinanden. Vender de hver sin vej, danner du reelt et andet og mere ustabilt knob. De skal følges ad samme vej, så de arbejder sammen. Skal du bruge en ren pullert-fortøjning i stedet, er pælestikket ofte et bedre valg, fordi løkken ikke strammer.
Råbåndsknob: til surring, ikke til samling
Råbåndsknobet er et surringsknob, der er glimrende til at binde noget sammen om sig selv, men det er ikke et sikkert knob til at forbinde to selvstændige liner. Du bruger det til at binde et revet sejl sammen, lukke en sæk eller surre et bundt fast, altså situationer hvor presset kommer udefra og ind.
Her er det vigtigt at være helt skarp, for det er en af de mest udbredte og farligste misforståelser til søs. Clifford Ashley, manden bag standardværket om knob, skrev at råbåndsknobet som samleknob "sandsynligvis er skyld i flere dødsfald og skader end alle andre knob tilsammen", netop fordi folk bruger det til at binde to liner sammen. Det fremgår af Wikipedias artikel om råbåndsknobet, der gengiver advarslen fra bogen.
Problemet er mekanisk. Har de to ender forskellig tykkelse, eller er den ene stivere eller glattere end den anden, vil knobet næsten uundgåeligt vælte, altså glide om til en form, der bare ryger op. Det sker ofte helt uden varsel og under belastning, hvor du mindst har brug for det.
Sådan binder du et korrekt råbåndsknob til surring:
- Læg venstre ende over højre, og før den under og op.
- Nu skifter enderne side. Læg den ende, der nu er i højre hånd, over den venstre.
- Før den under og op igen, og stram.
- Tjek at begge ender ligger pænt parallelt med deres egen part. Gør de det på kryds, har du i stedet slået et kællingeknob, som ikke holder.
Vil du forbinde to liner, så spring råbåndsknobet over og brug i stedet et flagknob, som du møder længere nede. En god forståelse af dine liners egenskaber hjælper dig med at vælge rigtigt, og her kan vores guide til at vælge det rigtige tovværk til båden give dig et godt afsæt.
Flagknob: forbind to liner af forskellig tykkelse
Flagknobet, også kaldet sheet bend, er det rigtige valg, når du skal binde to liner sammen, især hvis de har forskellig tykkelse. Her løser knobet præcis det problem, råbåndsknobet fejler på, fordi den tyndeste line låser sig fast om en bugt på den tykkeste.
Knobet har dybe rødder. Ifølge Wikipedias artikel om flagknobet er det blandt de ældste praktiske knob, kendt fra fiskenet tilbage i stenalderen, og det står som det allerførste knob i Ashleys store knobbog. Det siger lidt om, hvor grundlæggende og pålideligt et knob det er.
Sådan binder du et flagknob:
- Lav en bugt, altså en U-formet løkke, på den tykkeste af de to liner. Hold den samlet med den ene hånd.
- Før den tynde lines ende op gennem bugten nedefra.
- Lad den tynde ende gå rundt bag om hele bugten, hele vejen om begge parter.
- Før så den tynde ende ind under sig selv, der hvor den kom op gennem bugten, og stram.
En vigtig detalje er rækkefølgen og hvilken line der gør hvad. Det nationale maritime museum i Greenwich understreger i sin vejledning i flagknobet, at det altid er den tykke line, der skal danne bugten, mens den tynde låser om den. Bytter du om, bliver knobet svagere.
Typisk fejl: at lade begge korte ender ende på hver sin side af knobet. Begge ender skal pege ud til samme side, ellers har du et svagere, ustabilt knob, der nemmere smutter.
Ottetalsknob: stopknobet der aldrig kiler sig fast
Ottetalsknobet er et stopknob, altså en klump på enden af en line, der forhindrer den i at smutte gennem et øje, et blok eller en skinne. Den helt store fordel frem for et simpelt overhåndsknob er, at ottetalsknobet ikke kiler sig umuligt fast, selv efter hård belastning. Du kan få det op igen med fingrene.
Du bruger det for enden af skøder og faldet, så linen ikke ryger ud af blokken eller stopperen, når du slipper den. På en jolle eller en mindre sejlbåd er det et af de knob, du binder oftest, netop fordi det skal kunne tages af og sættes på igen mange gange.
Sådan binder du det:
- Lav en løkke et stykke fra enden.
- Før enden bag om den faste part.
- Før så enden ned gennem den første løkke, så sporet danner et tydeligt ottetal.
- Stram ved at trække i enden og den faste part samtidig.
Typisk fejl: at slå et overhåndsknob i stedet, fordi det går hurtigere. Et overhåndsknob trækker sig så hårdt sammen under last, at du ofte må skære det af. Ottetalsknobet fylder lidt mere og er lige så hurtigt, når det først sidder i fingrene, så vælg det hver gang.
Flere nyttige knob: klampe og dobbelt halvstik på egen part
Ud over de fem klassikere er der to greb mere, der hører til på enhver båd: det at lægge en line om en klampe, og det at gøre fast til egen part. Begge er mere teknik end egentlige knob, men du bruger dem konstant.
En klampe er det T-formede beslag, du ofte ser på dæk og på broen. Du lægger en line om klampen ved først at tage et rundtørn om foden, så et par ottetaller over de to horn, og til sidst et låsende halvslag. Det holder godt og kan kastes af i en fart, hvilket er hele pointen ved kaj. En udbredt fejl er at slå for mange ottetaller i panik. To til tre er rigeligt, for det er rundtørnet om foden, der tager lasten.
At gøre fast til egen part betyder, at du slår et halvstik om linens egen faste part i stedet for om en pæl. Det bruger du for eksempel, når du vil tage et midlertidigt stop på en line eller aflaste et træk. Det er en lille ting, men den gør en forskel, når du står med en line, der vil løbe.
Når du først har styr på klampen, bliver mange fortøjningssituationer nemmere, ikke mindst sammen med gode fendere, der beskytter skroget ved broen.
Hvornår du bruger hvilket knob
Det korte svar er, at du vælger knob efter opgaven, ikke efter vane. Et knob, der er perfekt til at surre, kan være direkte farligt til at samle, og et knob til en fast løkke egner sig ikke til en line, der skal kunne løbe. Her er oversigten, du kan have i baghovedet:
- Fast løkke over pullert eller i øje: pælestik. Holder størrelsen og kan løsnes igen.
- Hurtig fortøjning til ring eller pæl: rundtørn med to halvstik. Kan slås og løsnes under træk.
- Surre eller binde noget sammen om sig selv: råbåndsknob. Kun til surring, aldrig til at samle to liner.
- Forbinde to liner, især af forskellig tykkelse: flagknob. Den tynde line låser om en bugt på den tykke.
- Stopknob for enden af skøde eller fald: ottetalsknob. Klumper uden at kile sig fast.
- Gøre fast ved kaj: line om klampe med rundtørn, ottetaller og et låsende slag.
To tommelfingerregler er værd at tage med. For det første: skal to liner samles, så tænk flagknob, ikke råbåndsknob. For det andet: skal et knob kunne løsnes under belastning, så vælg noget med et rundtørn, der tager lasten, frem for et knob der strammer sig selv fast.
Det handler i sidste ende om sikkerhed og holdbarhed. Et knob der smutter ved kaj i blæst, kan koste skrammer på skroget eller en line i skruen, og det er netop den slags, de rigtige knob er med til at forhindre. Øv dem hjemme i ro og mag, så de sidder i hænderne, inden du står og skal bruge dem i vind og bølger.
Sådan øver du dig, så knobene sidder fast
Knob læres i fingrene, ikke i hovedet, og derfor er den bedste øvelse at binde hvert knob mange gange, helst uden at kigge. Tag et stykke line på en meter eller to, sæt dig godt til rette og slå det samme knob igen og igen, til hånden gør det af sig selv.
En god plan er at tage ét knob ad gangen. Start med pælestikket, fordi du bruger det mest, og læg først det næste til, når det første sidder. Prøv at binde dem med lukkede øjne, og prøv at binde dem bag ryggen, for sådan kommer det nogle gange til at foregå på en gyngende båd. Øv også at løsne hvert knob, så du ved, hvor let eller svært det er at få op igen.
Brug en line med samme tykkelse og materiale, som du har om bord. Et knob opfører sig forskelligt i blødt og stift tovværk, og glat moderne line kan glide mere end klassisk. Vil du vide mere om, hvad der er klogt at handle hjemmefra, kan du kigge i vores guide til at handle bådudstyr online, så du får den rigtige line fra start.
Begynd med at lære pælestikket og flagknobet rigtigt, for de to dækker de fleste af de situationer, hvor et knob virkelig skal holde. Har du styr på dem, er resten langt lettere at bygge ovenpå, og du står langt tryggere næste gang du skal gøre fast eller samle to liner.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilket knob skal jeg lære først som ny sejler?
Start med pælestikket. Det danner en sikker, fast løkke, bruges overalt på båden og kan løsnes igen selv efter stor belastning. Når det sidder i fingrene, er du nået langt.
Hvorfor er råbåndsknobet farligt at bruge på to liner?
Råbåndsknobet er et surringsknob, ikke et samleknob. Binder du to liner sammen med det, især af forskellig tykkelse, kan knobet vælte og glide op uden varsel. Brug et flagknob i stedet.
Hvad er forskellen på et stopknob og et løkkeknob?
Et stopknob som ottetalsknobet laver en klump på linens ende, så den ikke smutter gennem et blok eller et øje. Et løkkeknob som pælestikket danner en fast løkke, du kan lægge over en pullert eller i et øje.